Auriga Industries A/S
dot
Auriga-koncernen dot

Historie


2008 Cheminova indfører ny global organisation, og der varsles generationsskifte i direktionen, hvor Kurt Pedersen Kaalund pr. 1. maj 2008 afløser Bjørn Albinus som administrerende direktør i Cheminova og tillige i Auriga pr. 1. januar 2009. Der indgåes aftale med Dow AgroSciences om overtagelse af det fulde ejerskab af 50:50 joint venture-selskabet Pytech Chemicals GmbH med hjemsted i Schweiz, og der underskrives hensigtserklæring med Bayer CropScience om at købe det australske formulerings- og pakkeanlæg i Wyong. Der indgåes aftale om overtagelse af de resterende aktier i det colombianske salgsselskab Crop Tech, der skifter navn til Cheminova Colombia.
2007

Auriga afhænder datterselskaberne Hardi og Skamol. Cheminova indgår aftale om at købe 50% af den tyske Stähler-kemigruppe, etablerer datterselskab i Ungarn og indgår licensaftale om svampemiddel med det engelske udviklingsselskab Eden Research. Desuden fuldender Cheminova et multipurposeanlæg til produktion af svampemidler og opfører et brintfyringsanlæg til udnyttelse af affaldsbrinten fra det store glyphosatanlæg på Rønland. De danske produktionsanlæg ISO 14001-certificeres på miljøområdet og OHSAS 18001-certificeres på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. I Indien sættes et nyetableret naturgasfyret kraftvarmeværk i drift.


Nyt anlæg til svampemidler på Rønland

2006

Cheminova fremlægger sin Business Plan 2010 for selskabets fortsatte vækst. Hardi outsourcer og automatiserer, og Skamol udvider produktsortimentet. Auriga beslutter at forlade konglomeratstrategien og koncentrere kræfterne om Cheminovas udvikling. Salgsmulighederne for Skamol og Hardi undersøges.


Brinttank til energibesparelses-projekt på Rønland

2005 Cheminova indgår samarbejdsaftale med Bayer CropScience om insektmidlet imidacloprid.
2004 Cheminovas svampemiddel flutriafol har stor succes i bekæmpelsen af sojarust i Brasilien. Hardi afslutter sit største udviklingsprojekt nogensinde og kan i januar 2005 præsentere sin New Commander trailersprøjte.
2003 Cheminova fuldender opførelsen af det nye anlæg til produktion af insektmidlet gamma-cyhalothrin. Hardis produktion i Taastrup nedlægges og flyttes til fabrikken i Nr. Alslev.
2002 Cheminova køber de to insektmidler acrinathrin og phosalone og påbegynder markedsføring af pyrethroidet gamma-cyhalothrin og fire egenudviklede nye generiske produkter. Det indiske datterselskab starter produktion og markedsføring af verdens største insektmiddel, imidacloprid.


Fabriksområdet på Rønland

2001 Cheminova erhverver svampemidlet flutriafol og overtager det mexicanske selskab SQI samt aktiemajoriteten i den engelske Headland-gruppe. Hardi samler sin europæiske montage i Nr. Alslev. Skamol gennemfører 70% kapacitetsudvidelse af kalciumsilikatfabrikken.
2000 Cheminova danner sammen med Dow AgroSciences et 50:50 joint venture selskab til registrering og markedsføring af et nyudviklet højeffektivt pyrethroidprodukt til insektbekæmpelse. Skamol opretter regionalt salgsdatterselskab, Skamol Nordic.

R&D-center i Indien

1999 Cheminova Holding skifter navn til Auriga Industries. Cheminova fordobler produktionskapaciteten for glyphosat til 10.000 tons pr. år og erhverver eget salgsdatterselskab Chemiplant i Argentina. Hardi overtager det franske selskab Pommier S.C.E.P.
1998 Cheminova udvider produktionskapaciteten for glyphosat til 5.000 tons aktivstof pr. år og opretter salgsdatterselskab i Canada og Taiwan. Hardi indvier fabrik i Australien og får eget salgsdatterselskab i Tyskland.


Rensningsanlæg i Indien

1997 Hardi overtages 100%. Cheminova erhverver sin første fabrik uden for Danmark, Lupin Agrochemicals Ltd. i Indien, og får salgsdatterselskab i Brasilien.
1996 Cheminova færdiggør et produktionsanlæg til insektmidlet chlorpyrifos. Skamol sælger sit granulatområde til Dansk Moler Industri A/S og udvider sin ejerandel i selskabet til 49%.
1995 Cheminova Holding erhverver 30% af aktierne i Hardi. Cheminova opretter salgsdatterselskab i Italien. Skamol overtager salgsdatterselskabet Technotherm GmbH i Tyskland 100%.


Glyfosat-anlægget på Rønland

1994 Cheminova påbegynder produktion af ukrudtsmidlet glyphosat og tager et spildevandsforbrændingsanlæg i brug. Cheminova opretter salgsdatterselskab i Mexico.
1993 Cheminova overtager selskabet Agrodan S.A. i Spanien og opretter salgsdatterselskaber i Frankrig og Storbritannien.
1992 Skamol overtager en fabrik for isoleringssten, Piral S.A. i Frankrig, og opretter salgsdatterselskab i USA.


Opbygning af rensningsanlæg på Rønland

1991 Cheminova erhverver det amerikanske selskab American Cyanamid’s malathionforretning og opretter salgsdatterselskab i Ungarn.
1990 Cheminova Holding oprettes som børsnoteret selskab med Cheminova og Skamol som datterselskaber. Skamol overtages 100%.
1988 Et biologisk spildevandsrensningsanlæg og et luftforbrændingsanlæg tages i brug. Fabrikken totalgodkendes af miljømyndighederne.


Fabriksområde på Rønland omkring 1959

1987 Det første salgsdatterselskab Cheminova Inc. oprettes på det vigtigste marked, USA. Selskabet erhverver 76% af aktiekapitalen i Skamol.
1986 Aarhus Universitets Forskningsfonds fundats ændres, så fonden ikke mere skal være eneaktionær, men blot besidde mindst 51% af stemmerne. Selskabet går på Københavns Fondsbørs med B-aktier.
1985 Produktionen udvides med konserveringsmidlet kaliumsorbat.


Fabriksområde i Måløv fra før 1953

1977 Et anlæg til genvinding og genbrug af opløsningsmidler tages i brug. Produktionen udvides med insektmidlet dimethoat.
1976 Et anlæg til genvinding og genbrug af svovl fra svovlbrinte tages i brug.
1971 Produktionen udvides med insektmidlet malathion.
1962 Det lykkes ikke at udnytte saltforekomsten til kemisk produktion. I stedet koncentreres indsatsen om plantebeskyttelsesmidler i form af organofosfat-insektmidler og mellemprodukter hertil.


Fabriksområde i Måløv fra før 1953

1953 Selskabet flytter til Vestjylland og placeres nord for Harboøre på et område, hvor der er konstateret en betydelig saltforekomst.
1944 Gunnar Andreasen overdrager aktierne i selskabet til den samtidig stiftede fond Aarhus Universitets Forskningsfond, hvis formål er at støtte forskningen ved Aarhus Universitet.
1938 Cheminova grundlægges af civilingeniør Gunnar Andreasen. Der produceres en række forskellige kemiske produkter.

Til toppenTil toppen

Forsiden Auriga-koncernen Historie

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info