Auriga Industries A/S
dot
dot

CSR-politik - whistleblower

Cheminovas forretningsprincipper er udfærdiget på 13 sprog og udgør koncernens CSR-politik.

CSR-politikken svarer til FN’s Global Compact’s 10 principper for ansvarlig forretningsførelse på områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

 

Cheminova er tilsluttet FN’s Global Compact, der er FN’s anbefalinger til verdens virksomheder om, hvordan de skal opføre sig som gode samfundsborgere.

 

Kodeks for forretnings-principper er vores CSR-politik:

  

Dansk

 

Engelsk 

 

Bulgarsk

 

Fransk 

  

Gujarati 

 

Hindi 

 

Italiensk 

 

Polsk

 

Portugisisk

 

Russisk

 

Spansk 

 

Tysk 

 

 Ungarsk

 

 

 

Kurt Pedersen Kaalund

Adm. direktør

1. februar 2011

 

Som en ansvarlig ledelse ønsker vi, at virksomheden drives i overensstemmelse med internationale konventioner, lokal lovgivning og de ledelsesmæssige værdier, der ønskes fremmet i hele koncernen. Vi har derfor formuleret en række kodeks for forretningsprincipper, der angiver, hvordan vi ønsker tingene gjort, så vi fortsat kan udvikle virksomheden til den værdiskabende og samfundsansvarlige arbejdsplads, vi alle ønsker.

 

 

 

Kodeks for forretningsprincipper
 
Cheminovas kodeks for forretningsprincipper beskriver de virksomhedsnormer, som skal følges af alle virksomhedens medarbejdere, uanset hvor i verden de opholder sig. Kodeksen understøtter ledelses- og samarbejdsansvar samt samfundsansvar.
 
1. Standard for handlemåde
Cheminova driver virksomhed med professionalisme og åbenhed og med respekt for menneskerettighederne og medarbejdernes interesser. 
 
2. Lovoverholdelse
Cheminovas selskaber og medarbejdere er forpligtede til at overholde love og regler i de lande, selskabet driver virksomhed i.

 

3. Ledelsen
Alle Cheminova-gruppens selskaber og afdelinger har selvstændig ledelse, der er underlagt Cheminovas regionale struktur og globale funktioner. Det er Cheminovas direktions ansvar, at alle selskaber og afdelinger ledes i henhold til koncernens kodeks for forretningsprincipper.
 
4. Medarbejdere
Cheminova lægger vægt på et arbejdsmiljø baseret på gensidig tillid og respekt, og hvor alle tager ansvar for arbejdsindsatsen og virksomhedens image. Cheminova rekrutterer, ansætter og forfremmer medarbejdere udelukkende på basis af de til arbejdet krævede kvalifikationer og evner. Virksomheden sikrer gode sikkerheds- og arbejdsbetingelser for alle medarbejdere. Virksomheden benytter sig ikke af ufrivilligt arbejde, tvangsarbejde eller børnearbejde. Cheminova respekterer individets værdighed samt medarbejdernes ret til frit fagforeningsvalg. Virksomheden tilstræber god kommunikation og gode samarbejdsrelationer.   
 
5. Kunder, distribution og forbrugere
Cheminova bestræber sig løbende på at efterleve FAO's adfærdskodeks og principperne i Responsible Care vedrørende distribution og brug af pesticider. Det sikres tillige, at hvert Cheminova-datterselskab er medlem af en lokal/regional brancheorganisation, der bl.a. beskæftiger sig med produkt stewardship. Dertil kommer, at alle Cheminovaselskaber har product stewardship som en integreret del af markedsføringsprogrammerne og desuden sammen med andre interessenter deltager i risikobegrænsende aktiviteter. 
 
6. Aktionærer i det børsnoterede holdingselskab Auriga Industries A/S
Koncernens anliggender udføres i henhold til internationalt accepterede principper for god selskabsledelse. Virksomheden vil udsende rettidige, regelmæssige og pålidelige informa¬tioner til aktionærer om aktiviteter, finansiel situation samt mål og strategi.
 
7. Leverandører
Cheminova vil sikre et gensidigt gavnligt forhold til leverandører og har formaliseret forventningerne til leverandørerne i en separat kodeks.  
 
8. Øvrige forretningsforbindelser og samarbejdspartnere (inkl. joint ventures)
Cheminova lægger vægt på, at virksomhedens forretningsforbindelser og samarbejdspartnere lever op til etiske standarder og vil bestræbe sig på at sikre dette såvel i forbindelse med indgåelse af aftaler som i det løbende samarbejde.  
 
9. Miljøet
Miljøpåvirkning er en væsentlig faktor ved produktion og salg af kemikalier. Ansvarlig adfærd på dette område er af væsentlig betydning for Cheminova, hvilket indebærer, at virksomheden tilstræber løbende forbedringer på dette område. 
 
10. Konkurrence
Cheminova tror på fri konkurrence og tilslutter sig fuldt ud OECD´s Guidelines for konkurrence.

 

11. Forretningsintegritet
Cheminova modtager ikke og giver ikke, hverken direkte eller indirekte, bestikkelse eller andre upassende fordele for at opnå forretnings- eller finansielle fortjenester. Ethvert krav på eller tilbud om bestikkelse skal omgående afvises og meddeles til ledelsen. Cheminovas medarbejdere må ikke tilbyde, give eller modtage gaver, hvis værdi overstiger lokalt acceptable bagatelgrænser. 
 
12. Interessekonflikter
Det forventes, at alle Cheminovas medarbejdere undgår personlige aktiviteter eller økonomiske interesser, som kunne være i konflikt med deres ansvar over for virksomheden. Cheminovas medarbejdere må ikke forsøge at opnå fordele for sig selv eller andre ved at misbruge deres stilling.

 

 

Whistleblower

 

Ethvert brud på kodeksen kan meddeles gennem Whistleblower-ordningen.

 

Ordningen indebærer, at alle kan indgive anmeldelse i fortrolighed, og anmeldelsen vil naturligvis ikke få nogen negativ konsekvens for anmelderen, da det er i alles interesse, at kodekserne efterleves. Indgivelse kan ske til Whistleblow.me, der ejes af advokaterne Tina Monberg og Pia Justesen. Whistleblow.me er uafhængig af Cheminova. Henvendelser til Whistleblow.me vil, med mindre andet ønskes af anmelderen, blive videresendt i anonymiseret form til Whistleblower-komitéen i Cheminova, der så behandler sagen.

 

Indgivelse af overtrædelser kan ske pr. e-mail eller via post på følgende adresser: mail@whistleblow.me  og postadressen: mediationcenter a/s, Strandvejen 203, DK-2900 Hellerup, Att. Tina Monberg eller Pia Justesen.

 

Yderligere oplysninger om Whistleblow.me kan fås på hjemmesiden: www.whistleblow.me.

 

Henvendelser kan også rettes direkte til Cheminovas Whistleblower-komité via post eller e-mail på følgende adresser:

Cheminova A/S, Postboks 9, DK-7620 Lemvig, Att.:

 

Vice President, Safety, Health, Environment & Quality Control, Søren Nørby Pedersen,
soren.pedersen@cheminova.com eller

 

Vice President, Human Resource, Berit Nørskou,
berit.norskou@cheminova.com eller


Vice President, Corporate Communication, Lars-Erik K. Pedersen
lars-erik.pedersen@cheminova.com.

 

   
 
 

Forsiden Auriga-koncernen Samfundsansvar - CSR CSR-politik - whistleblower

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info