Rekordmange nye produkter blev introduceret i 2008, og også i fremtiden har Cheminova mange nye produkter i pipelinen.
Ukrudtsmidlet Foxtrot®
Cheminova introducerer i 2009 ukrudtsmidlet Foxtrot® i Danmark. Foxtrot® bekæmper højstatus ukrudtet flyvehavre, og dermed sælger Cheminova nu 5 forskellige produkter til brug i dansk kornavl.
- Jeg har store forventninger til salget af dette produkt, der i en lang række forsøg både i Danmark og i udlandet har vist stor skånsomhed over for kornafgrøder - også vinterbyg, som ofte er meget følsom, siger Tage Knudsen, der er anvarlig for salget i Danmark.
Foxtrot® - et resultat af udviklingsarbejde i Cheminova
Historien bag Foxtrot® er et unikt udviklingsarbejde baseret på en meget innovativ idé, der har tilladt tidligere introduktion i markedet, end det havde været muligt med den kendte og patentbeskyttede teknologi.
Nye produkter og fortsat vækst for allerede introducerede produkter spiller en afgørende rolle for, at vækstmålet i Cheminovas Business Plan ”Fem-i-Femten” om en fordobling af den globale markedsandel til 5% i 2015 kan opfyldes.
Download hele aktionærbrevet her 
Vækstmål i Business Plan ”Fem-i-Femten”
- Fordobling af markedsandel til 5% i 2015.
- Bedre indtjening, så EBITDA bliver på niveau med de bedste sammenlignelignelige virksomheder i branchen.
- Forøget værdiskabelse til gavn for alle interessenter.
Hvordan når vi de ambitiøse langsigtede mål?
- Organisk vækst gennem udvikling og salg af nye produkter.
- Akkvisitioner af komplementære produkter og virksomheder.
- Stordriftsfordele og forbedret effektivitet i alle funktioner.
Aktionærbrevet er sendt med posten til Aurigas aktionærer og offentliggjort som Investor News via NASDAQ OMX, Copenhagen, GlobeNewswire.
Se Aurigas Investor News
Se Aurigas aktionærbreve 2009
|