Auriga Magasinet nr. 1, februar 2005
Agromek-prisen 2005 til New Commander
På landbrugsudstillingen i Herning blev New Commander-serien tildelt den fornemme Agromek-pris for det bedste nyudviklede produkt til markbrug.
Prisudvalget, som består af tre udvalgte landmænd, tildelte prisen til trailersprøjten med begrundelsen, at denne af alle nyheder på udstillingen kunne få størst praktisk betydning for det enkelte landbrug og landbruget som helhed. Udvalget begrundede valget med blandt andet disse kommentarer:
-Der er tale om markante nyheder, som rummer en række nye detaljer, der vil gavne miljøet og arbejdsmiljøet.
-Vi fremhæver det nye styresystem, Safe-Track, som sikrer, at sprøjtebommen er vinkelret på forageren, når man stopper og vender. Det medfører en minimal overlapning, og udformningen sikrer samtidig en bedre stabilitet på sprøjten.
-Det nye væskesystem, LookAhead, der blandt andet sikrer fuld ydelse straks efter vending, skal også fremhæves. Præparat-fyldesystemet, ChemFiller, er en anden af de markante nyheder på New Commander. Systemet sikrer hurtig opblanding af pulvermidler.
-Vi påskønner desuden rensesystemet med en 500 liters vandtank samt en 15 bar spuleslange, der gør det nemt at få sprøjten ren i marken, inden rester af sprøjtevæske tørrer ind. Det selvrensende trykfilter er placeret i en behagelig arbejdshøjde og kan nås fra jorden. Sugefiltret kan let renses, og sugning fra bunden af tanken sikrer, at der er meget lidt sprøjtevæske tilbage i systemet efter endt sprøjtning.
Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (102 KB)
Teksten fra artiklen kan hentes her .doc (20 KB)
Øvrige artikler:
|