Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 1, maj 2006


Business Plan 2010 skal sikre Cheminova fortsat vækst


Selskabet ruster sig til fremtiden med ambitiøs plan.

 

Cheminova har en uændret vision om at være verdens bedste innovative generiske virksomhed inden for plantebeskyttelse.

 

Selskabets Business Plan frem til 2010 er det konkrete bud på, hvordan den fortsatte vækst skal sikres til gavn for aktionærer og medarbejdere.

 

- Vi har intet imod at fremlægge Business Plan 2010 - og at stå ved den. Vi vil meget gerne melde ud, hvor vi vil hen, og selv om det er en ambitiøs plan, så mener vi, den er realistisk, og vi er alle indstillet på at arbejde hårdt for at nå frem til de fastsatte mål i 2010, siger administrerende direktør Bjørn Albinus fra Cheminova.

 

Omsætningen i Cheminova øges frem til 2010 med 50% - fra cirka 4 milliarder kroner til cirka 6 milliarder kroner.

 

Samtidig investeres trecifrede millionbeløb i selskabets fem kernekompetencer - identifikation, udvikling, produktion, registrering og markedsføring.

 

- Det globale marked for plantebeskyttelsesmidler udgør cirka 200 milliarder kroner. På trods af øget konkurrence er der imidlertid fortsat gode vækstmuligheder for Cheminova. I de kommende år har flere interessante produkter patentudløb, så der forestår en stor opgave for os med at vælge de rigtige og udvikle og introducere dem i planperioden. Samtidig ønsker vi at etablere flere salgsdatterselskaber i de mest interessante markeder. Det er på disse områder, at vi skal udnytte vore kernekompetencer for at gribe de gode muligheder for vækst, som markedet byder på i de kommende år. Hvis vi ikke gør det, er der andre, der vil. Vi skal kort sagt være de bedste, pointerer Bjørn Albinus.

 

Stærkere platform

Kendetegnende for den agrokemiske branche er, at en håndfuld meget store aktører står for cirka 80% af den samlede globale omsætning.

 

- Disse selskabers fremtid er baseret på udvikling og introduktion af nye produkter. Cheminova har en anden position i markedet som generisk producent, og den bliver styrket i de kommende år, når flere interessante produkter har patentudløb. Vi har opbygget og udviklet vore kernekompetencer på dette felt over en årrække, og Cheminova har en unik chance for at udnytte disse kompetencer maksimalt i de nærmeste år, understreger Bjørn Albinus.

 

Cheminova vil fortsat producere og markedsføre egne produkter i direkte konkurrence med de store aktører, og i forhold til andre generiske producenter vil virksomheden på Rønland markere sig som den mest innovative og konkurrencedygtige inden for de væsentlige kompetencer.

 

- Cheminova har altid formået at tilpasse sig den langsigtede strukturelle udvikling i branchen. Også i de kommende år vil der være stærk konkurrence i markedet. Business Plan 2010 er båret af mange produkter, fordi vi fremover vil lancere tre nye produkter hvert år - mod tidligere et større produkt hvert tredje år. Med en bredere produktportefølje og en større geografisk spredning af vore salgsaktiviteter vil Cheminovas samlede platform være stærkere, fastslår Bjørn Albinus.

 

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (235 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (27 KB)


Øvrige artikler:


Forskningsprojekter ud fra høfde 42

Ny generation isoleringsprodukter fra Skamol

Uddrag fra delårsrapporten for 1. kvartal 2006

God position i Tjekkiet og Slovakiet

Tilfredshed med New Commander

Nye datterselskaber på vej

Store investeringer i registrering

Fortsat effektiv produktion

20 nye aktivstoffer under udvikling

Mulige nye produkter identificeres

Stærk platform for fremtiden

Auriga Magasinet nr. 1, maj 2006


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2006, nr. 1 Business Plan 2010 skal sikre Cheminova fortsat vækst

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info