Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Cheminova har en stærk position i Indien


Ninad D. Gupte er chef for det store indiske datterselskab.

 

Cheminova etablerede sig i 1997 i Indien ved at overtage den agrokemiske division i Lupin-koncernen. Datterselskabet Cheminova India beskæftiger i dag 475 ansatte – 50 på hovedkontoret i Mumbai, 150 i salgs- og marketingorganisationen samt 275 på fabriksanlægget i Panoli. 

 

- Jeg lærte Cheminova at kende fra min tid som marketingdirektør for Excel, der også er en agrokemisk virksomhed. Faktisk besøgte jeg Cheminova i Danmark i 1989, og jeg har i mange år haft et godt samarbejde med Niels Morten Hjort, der i 5-6 år var udstationeret i Indien i forbindelse med indkøringen af Cheminovas datterselskab, fortæller Ninad Gupte, som siden februar i år har siddet i chefstolen i datterselskabet på hovedkontoret i Mumbai.

 

Cheminova India er i dag stærkt placeret på det indiske marked for plantebeskyttelsesmidler og har for en række produkters vedkommende en betydende position. Det gælder især en række insektmidler inden for organofosfaterne.

 

- Vi skal udnytte vores position i de kommende år, hvor der vil ske store forandringer i markedet. Nye bioteknologiske afgrøder, flere miljøkrav og større krav om effektivitet i landbruget vil uvægerligt påvirke vores branche, fastslår Ninad Gupte.

 

Dygtige teknikere
Cheminova Indias forsknings- og udviklingsafdeling i Panoli er en vigtig grundpille i det fortsatte arbejde med at udvikle nye produkter og formuleringer, der lever op til de fremtidige krav om både effektive og skånsomme plantebeskyttelsesmidler.

 

- Vi råder over en dygtig stab af forskere og udviklere, som har været i stand til at skabe gode resultater til vore produktionsafdelinger. Her har vi i øvrigt lært meget af det tætte samarbejde med vore danske kolleger på Rønland. Vi går nu mere den direkte vej efter brugbare re-sultater i en meget fast struktur, hvor de miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter hele tiden vægtes højt, forklarer Ninad Gupte.

 

Til daglig sørger hovedkontoret med Gupte som hovedansvarlig for koordineringen af de forskellige afdelinger.

 

- Vi er jo hele tiden meget afhængige af naturen og dens luner. Vi skal til enhver tid være i stand til at træffe hurtige – og rigtige – beslutninger i relation til vore forretningsområder. Derfor følger vi markedet tæt og har daglig kontakt til produktionsanlægget i Panoli og til hele salgsorganisationen med de mange medarbejdere spredt ud over vort store land, siger Ninad Gupte.

 

Nøgleordene i hans ledelsesstil er tillid, ærlighed og uddelegering – med det ansvar, der følger med begreberne.

 

- Det er selvfølgelig vigtigt i en så relativt lille organisation som Cheminova India, at medarbejderne bliver valgt med omhu. Alle har et stort ansvarsområde, som forudsætter en høj grad af faglig indsigt og et godt kendskab til den agrokemiske branche, slutter Ninad Gupte.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (92 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (26 KB)

 


Øvrige artikler:


Dronning Margrethe besøger Rønland

Delårsrapport for 3. kvartal 2006

Ranger – Hardis nye trailersprøjte

Fokus og frasalg i koncernen

Affaldet samles i stort depot

Nyt rensningsanlæg indviet

Fabriksanlæggene i Panoli

Cheminova med i flere kampagner

Cheminova repræsenteret i mange landsbyer

Markedsudviklingen i et hurtigt voksende marked

Folkerig stat og stort landbrugsland

Udviklingslandene og Cheminova

Vigtige beslutninger

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2006, nr. 3 Cheminova har en stærk position i Indien

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info