Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Markedsudviklingen i et hurtigt voksende marked


800 millioner indere lever af landbrugsproduktion.

 

Landbrugsarealet i Indien udgør 170 millioner hektar, og de vigtigste afgrøder er ris, hvede, bomuld, majs, te, grøntsager og frugt.

 

- I nogle egne af Indien kan man dyrke tre forskellige afgrøder i løbet af et år. Nogle afgrøder dyrkes i hele Indien, mens for eksempel te primært dyrkes mod nord, og de største bomuldsarealer findes i den vestlige del af Indien, siger marketingchef Alok Moitra.

 

Det indiske landbrug er dog ikke effektivt – set med vestens øjne. Hektarudbyttet er lavt for en række af de vigtige afgrøder. Det hænger blandt andet sammen med, at en stor del af landbrugsarealet ikke kunstvandes.

 

- Det kan også nævnes, at hvor man i USA bruger 2,5 kg pesticider pr. hektar i gennemsnit, bruger man i Indien blot 600 gram pr. hektar. Der er fortsat et stort potentiale i det indiske landbrug, mener Alok Moitra.

 

Et andet afgørende forhold for den indiske landmand er monsunen - den regnfulde periode fra juni til september.

 

- Monsunen har afgørende betydning – for både landbrugsproduktionen og for markedet for plantebeskyttelsesmidler. For et par år siden oplevede vi tørke i store dele af Indien, og det havde store konsekvenser for landbrugets indtjening. Til gengæld har de seneste par år været gode for bønderne, siger marketingschefen.

 

Cheminovas rolle i Indien ændrer sig i disse år. Fra næsten udelukkende at levere produkter mod insektangreb i bomuld udbyder Cheminova India i dag en lang række produkter.

 

- Vi har i dag mere end 40 produkter at udbyde. Det er et stort arbejde at markedsføre vore produkter i et marked, der er karakteriseret ved en høj grad af konkurrence.

 

Mange sprog
Cheminovas produkter sælges af både store og mindre distributører til landmændene.

 

Hver stat i Indien har sit eget sprog, og det betyder, at kommunikationen ud til slutbrugerne er vanskelig, idet der reelt er 28 sprog at tage hensyn til inklusive fællessproget engelsk.

 

- Det materiale, vi sender ud, er oversat til 13 sprog. Det er helt nødvendigt, at vi markedsfører vore produkter over for slutbrugerne, og det gør vi både med plakater, roadshows, demonstrationer, produktinformationer m.v. Indsatsen styres fra hovedsædet i Mumbai og går så ud til vore knap 100 salgsfolk i de forskellige regioner.

 

- Enten kan vi sælge vore produkter ved at lægge os i kølvandet på de helt store producenter – eller ved selv at investere i markedsføring. Vi har i de sidste 4 år styrket markedsføringsindsatsen, og det har lønnet sig. Vi har vore egne varemærker i markedet, og vi ønsker selvfølgelig så stærk en position som muligt, påpeger Alok Moitra.

 

Sikkerhed
For Cheminova er det også vigtigt at informere landmændene om sikkerhedsmæssige forhold ved brugen af produkterne. Derfor bruger salgsfolkene tid på at informere om beskyttelsesudstyr, rigtig håndtering af produkterne samt rengøring og nødvendige forholdsregler, hvis noget skulle gå galt.

 

- Vi deltager i en række aktiviteter for at vise, hvordan landmændene skal håndtere produkterne, ligesom vi også informerer om det på andre måder – posters, på emballager og i små håndbøger, siger Moitra.

 

De små indiske farmere forestår selv sprøjtning i afgrøderne, mens de lidt større landbrug i nogle tilfælde lejer andre til dette arbejde.

 

Der bliver hele tiden opbygget en større bevidsthed om betydningen af de sikkerhedsmæssige forhold ved sprøjtningen. Det er vigtigt for landmændene, at vi som producenter lever op til vores ansvar ved at medvirke til at skabe en større forståelse for problematikken, siger Moitra.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (72 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (27 KB)

 


Øvrige artikler:


Dronning Margrethe besøger Rønland

Delårsrapport for 3. kvartal 2006

Ranger – Hardis nye trailersprøjte

Fokus og frasalg i koncernen

Affaldet samles i stort depot

Nyt rensningsanlæg indviet

Fabriksanlæggene i Panoli

Cheminova med i flere kampagner

Cheminova repræsenteret i mange landsbyer

Cheminova har en stærk position i Indien

Folkerig stat og stort landbrugsland

Udviklingslandene og Cheminova

Vigtige beslutninger

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2006, nr. 3 Markedsudviklingen i et hurtigt voksende marked

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info