
	English

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006

Udviklingslandene og Cheminova

Den bedste løsning på udviklingslandenes fødevareproblem er at forbedre deres landbrugsproduktion. Plantebeskyttelsesmidler er en del af løsningen.

I udviklingslandene, hvor 800 millioner mennesker får for lidt at spise, fordi landbruget ikke producerer tilstrækkelig føde, er plantebeskyttelsesmidler sammen med kunstgødning med til at sikre, at det trods alt går fremad, og at hovedparten af befolkningen i dag får mad nok.

Indien
Indien er et typisk udviklingsland, hvor man før 1960 havde hvedeudbytter på niveau med vores i middelalderen. Men ”den grønne revolution” i 1960’erne med såsæd af høj kvalitet, kunstgødning, plantebeskyttelsesmidler og nye vandingsmetoder betød, at Indien i dag er i stand til at brødføde sig selv. Plantebeskyttelsesmidler var en af forudsætningerne for revolutionen og er således med til at redde menneskeliv.

Brasilien
Medens Indien er et typisk udviklingsland, er et af verdens andre store landbrugslande, Brasilien, meget anderledes og kan næppe længere kaldes et udviklingsland. I Brasilien er landbruget baseret på eksport af store afgrøder som soja og majs til især de hastigt voksende økonomier i Sydøstasien. Produktionen foregår på store højtmekaniserede landbrug, hvor udbytterne er på niveau med, hvad vi kender i vores del af verden. Landbrugsproduktionen udgør landets største valutaindtægt, og plantebeskyttelsesmidlerne bidrager væsentligt til den høje produktivitet og dermed til landets økonomiske udvikling.

Større landbrugsproduktion er bedste udviklingsbistand
Hvad angår situationen i udviklingslandene, så må der i tråd med WTO-forhandlingerne kunne forventes en snarlig bedring i mulighederne for deres landbrug. Produktionen af sukker, bomuld, tobak og andre landbrugsprodukter i EU må ventes afviklet eller reduceret og flyttet til udviklingslande med komparative fordele. Det er den bedste form for udviklingsbistand. Lad os åbne vore markeder for udviklingslandene, så de kan deltage i den internationale arbejdsdeling og skabe sig en værdig tilværelse i stedet for at skulle overleve på overførselsindkomster.

Skal det lykkes med en øget produktion af landbrugsprodukter i udviklingslandene, skal der bruges mere kunstgødning, plantebeskyttelse og bioteknologi. Det kræver fokus på miljø og uddannelse – herunder ikke mindst uddannelse i sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Giftige midler erstattes af mindre giftige
Uanset om midlerne, der anvendes, er blandt de meget giftige eller mere skånsomme, og uanset om anvendelsen finder sted i Danmark eller i et udviklingsland, skal man gøre, hvad man kan, for at sikre forsvarlig brug af midlerne. Kan meget giftige midler erstattes af mindre giftige, bør det også ske. Der er gennem de sidste 20 år udviklet mange midler, som er mere skånsomme end de gamle, og de har efterhånden vundet markedsandele overalt i verden.

I tråd hermed har også Cheminovas produktprogram ændret sig drastisk de seneste 10 år – formentligt mere end hos nogen anden virksomhed i branchen. I 1995 udgjorde salget af de mest giftige stoffer – de såkaldte klasse I stoffer – godt 30% af selskabets omsætning, og i 2005 var det under 5%. Med udgangen af 2010 sælges de kun i vores del af verden, d.v.s. i EU, USA, Canada, Japan og Australien.

Det er en god udvikling, men den skal foregå på en ordentlig måde, så landbruget kan nå at tilpasse sig og vænne sig til de nye stoffer.

Brasilien og Cheminova
I Brasilien har Cheminova på få år opbygget en betydelig forretning og har i dag en markedsandel på ca. 3% af markedet for plantebeskyttelsesmidler. Langt den største del af salget udgøres af relativt ugiftige svampemidler og ukrudtsmidler. Men der sælges også to meget giftige insektmidler – de udfases begge i 2009. Produkterne anvendes kun i soja, bønner og bomuld, og for at undgå at de anvendes i små landbrug, hvor man typisk anvender håndholdte sprøjter, sælges de kun i store emballager rettet mod de store landbrug.

Indien og Cheminova
Cheminova har i dag en betydelig aktivitet i det store udviklingsland, Indien. Her er vi med vores forskning og udvikling, produktion og salg med til at vise vejen frem. Vi har, siden vi i 1997 købte Lupin Agrochemicals, haft stor fokus på miljø og sikkerhed, både på vores fabrik og i forbindelse med distribution og anvendelse af produkterne. Vi har faktisk altid været stolte af vores indsats og mener, at vi ved at gå foran har været med til at gøre en positiv forskel.

På fabrikken er der implementeret en sikkerheds- og miljøpolitik, der er etableret en sikkerhedsorganisation med daglig sikkerhedsleder, og der foregår løbende rapportering og måling af en lang række forhold vedrørende miljø og sikkerhed. Cheminova har sammen med andre store kemivirksomheder i området bidraget til opførelsen af et stort fælles biologisk spildevandsrensningsanlæg og et stort kemikalieaffaldsdepot og forbrændingsanlæg, som alt sammen bidrager til, at miljøforholdene i området, hvor fabrikken ligger, vil forbedres væsentligt i de kommende år.

Vi arbejder i forskning og udvikling med nye produkter, som introduceres samtidig med, at vi udfaser gamle, mere giftige produkter.

TV-kritik og svar
Det var derfor med stor undren og forbavselse, at vi den 19. juni 2006 på dansk TV oplevede at blive anklaget for, at vi i Indien ikke lever op til vort ansvar som en ansvarlig virksomhed. Vi blev anklaget for en lang række forhold, som vi ikke kunne leve med skulle stå uimodsagte. Siden TV-udsendelsen har vi derfor gennemført flere undersøgelser for at komme til bunds i anklagerne, og vi har rapporteret resultaterne af undersøgelserne i meddelelser til pressen og på vores hjemmeside.

Cheminovas indiske datterselskab er vigtigt for Cheminova, men også vigtigt for Indien, fordi vi med vores tilstedeværelse og investeringer skaber beskæftigelse og er med til at højne niveauet miljømæssigt omkring produktion, produkter og brug af plantebeskyttelsesmidler. Siden TV-udsendelsen er vi blevet opmærksomme på, at flere af vore aktionærer interesserer sig for en bredere orientering vedrørende ikke-finansielle forhold end den, man kan finde i selskabets årlige miljøredegørelse. Derfor har vi besluttet årligt at redegøre bredere for disse forhold. Som et supplement hertil vil vi bruge Auriga Magasinet og har i dette nummer valgt at bringe en række artikler om vore aktiviteter i Indien.

Sprøjtemidler

Cheminovas WHO klasse I salgsprodukter fordelt på lande i 2005 samt planlagt udfasning:

†Mexico: Methyl parathion og methamidophos (udfases i 2009).

†Brasilien: Methyl parathion (udfases 2010) og methamidophos (udfases 2009).

†Taiwan: Methyl parathion (udfases 2007).

†Colombia: Methyl parathion (udfases 2009).

†Cuba: Methyl parathion (udfases 2009).

†Indien: Monocrotophos (udfases 2009), DDVP (udfases 2010), phorate (udfases 2009).

†Argentina: Methamicophos (udfases 2009).

†USA: Methyl arathion (ingen).

†Australien: Methyl parathion (ingen).