Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 1, Juni 2007


Uddrag af delårsrapporten for 1. kvartal 2007


Koncernens omsætning i 1. kvartal 2007 steg med godt 11%. Resultat af primær drift blev 69 mio. kr. (66 mio. kr.) svarende ti en EBIT-margin på 4,9% (5,2%). Både omsætning og resultat er bedre end forventet ved årsskiftet.

  • Koncernen er kommet godt fra start i 2007 med en omsætning i 1. kvartal på 1.412 mio. kr. (1.267 mio. kr.) svarende til en stigning på godt 11%. Der er fremgang for alle tre selskaber.
  • Resultat af primær drift blev 69 mio. kr. (66 mio. kr.), og resultat før skat blev 47 mio. kr. (50 mio. kr.), efter at alle tre datterselskaber bidrog til det positive resultat.
  • Koncernens omsætning i USD blev i 1. kvartal afregnet til en gennemsnitlig kurs lidt over 6 kr., stort set uændret i forhold til 2006. Godt 70% af nettopositionen i USD for 2007 er på nuværende tidspunkt afdækket via termins- eller optionskontrakter.
  • Situationen i Brasilien er stadig usikker for Cheminova, om end de høje afgrødepriser giver anledning til en vis optimisme for den kommende sæson.
  • Auriga fastholder forventningerne til hele 2007 om en omsætning på ca. 5.550 mio. kr. og et resultat før skat på ca. 200 mio. kr.

Nøgletal

Mio. kr.

1. kvartal 2007

1. kvartal 2006

Nettoomsætning

1.412

1.267

Resultat af primær drift (EBIT)

69

66

Finansielle poster

(24)

(17)

Resultat før skat

47

50

Resultat efter skat og minoritetsinteresser

31

30

Balancesum

6.009

6.001

Egenkapital

2.283

2.656

Nettogæld

2.157

1.893

Pengestrømme fra driftsaktiviteter

(340)

(298)

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter

(49)

(24)

Fri pengestrøm

(389)

(322)

Overskudsgrad (EBITDA)

9%

10%

Overskudsgrad (EBIT)

5%

5%

Gældsprocent

47%

40%

Resultat i kroner pr. 10 kr. aktie

1,26

1,22

Børskurs/indre værdi

1,75

1,67

 

Cheminova A/S
Cheminova fik en god start på året i det meste af Europa og i Nordamerika med en omsætning noget over sidste år. Vækstsæson-en i disse markeder er imidlertid først lige startet, så en del af de solgte produkter er endnu ikke blevet brugt. Salget i Brasilien har som forventet været negativt påvirket af, at 1. kvartal markerer slutningen på en meget dårlig sæson.


Salget af insektmidler udviklede sig bedre end forventet. Det samme er tilfældet med glyphosat, som dog fortsat er udsat for hård priskonkurrence.

 

Situationen i Brasilien er fortsat præget af stor usikkerhed, om end de høje afgrødepriser giver anledning til en vis optimisme for den kommende sæson. Debitorsituationen følges tæt. Der er endnu ikke nogen afklaring med selskabets forsikringsselskab omkring produktansvarssagerne.

 

Hardi International A/S
Hardis omsætning blev i 1. kvartal på niveau med sidste år. Generelt har salget været godt i Europa, herunder specielt Frankrig og Danmark. Salget har været begrænset af kapaciteten på fabrikken i Nr. Alslev, primært på grund af mangel på arbejdskraft.

 

Ordrebeholdningen er fortsat pæn og ligger væsentligt over sidste år.

 

Skamol A/S
Den positive udvikling i Skamol er fortsat i 1. kvartal 2007 med vækst inden for alle fire forretningsområder. Salget til den primære aluminiumindustri udvikler sig fortsat meget positivt, ligesom pejse- og brændeovnssegmentet fastholder det høje niveau. Omsætningen på brandsikringsområdet er ligeledes øget betydeligt. 


Ordrebeholdningen er væsentligt højere end på samme tidspunkt sidste år, hvilket understøtter forventningerne til året.


Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (69 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (44 KB)

 

 


Øvrige artikler:


Tre nye i Aurigas bestyrelse

Uddrag af delårsrapporten for 1. kvartal 2007

Generalforsamling i Auriga

Cheminovas CSR-rapport

Regn giver liv til landmandens afgrøder

Kraftig vækst i CIS-landene

Brasilien – verdens spisekammer

Det vigtige sydamerikanske marked

Store ændringer i den globale landbrugsproduktion

Auriga Magasinet nr. 1, juni 2007


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2007, nr. 1 Uddrag af delårsrapporten for 1. kvartal 2007

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info