
	English

Auriga Magasinet Arkiv

Stort behov for plantebeskyttelse

Brug af kemisk fremstillede plantebeskyttelsesmidler er nødvendig for at leve op til de fremtidige udfordringer til landbruget om en øget og varieret fødevareproduktion, der kan tilgodese befolkningstilvækst og folkesundhed og samtidig bevare en righoldig natur.

Plantebeskyttelsesmidler er i disse år udsat for angreb fra flere sider. Man læser næsten dagligt i aviser og tidsskrifter, at kemisk fremstillede plantebeskyttelsesmidler er unødvendige, skadelige og forældede. Hertil kommer, at miljømyndighederne i mange lande strammer godkendelseskravene til både de nye og de ældre pesticider.

Alligevel er der ikke mindste tvivl om, at der inden for en overskuelig fremtid vil være et uomgængeligt og meget stort behov for effektiv plantebeskyttelse med anvendelse af bl.a. de kemisk fremstillede midler. De kommende år står vi nemlig globalt set over for tre afgørende udfordringer til landbruget:

Produktionen af fødevarer skal i det mindste holde trit med befolkningstilvæksten.
Landbruget skal fremstille et righoldigt udvalg af vegetabilske og animalske produkter for at sikre folkesundheden.
Landbruget skal drives bæredygtigt og effektivt, så vidtstrakte naturområder bevares med et rigt varieret dyre- og planteliv.

Samme areal skal brødføde flere mennesker

Jordens befolkningstal stiger drastisk. Selvom fødselsraten er nedadgående, vil det vare mange år, inden effekten slår igennem. Tidligst efter år 2050 forventes befolkningstilvæksten at stagnere. På det tidspunkt vil der leve 9 milliarder mennesker på jorden - tre gange så mange som i 1960.

Mere end 98% af alle fødevarer stammer fra landbruget. Jordens dyrkbare arealer er begrænsede. Globalt skønnes ca. 3,6 milliarder hektar at være dyrkbar landbrugsland, men mindre end halvdelen heraf er af god frugtbarhed. I dag dyrkes ca. 1,5 milliarder hektar - resten er naturområder. Mulighederne for at udvide landbrugsarealet er til stede, men de bedste jorder er allerede under plov, og en væsentlig del af resten er marginaljord. Der er ikke jomfrueligt land til rådighed svarende til befolkningstilvæksten.

En væsentlig udvidelse af landbrugsarealet vil følgelig betyde ødelæggelse af værdifulde naturområder.

Det er derfor et realistisk skøn, at det dyrkede areal kun vil vise en beskeden vækst i de kommende årtier. Det betyder, at det gennemsnitlige landbrugsareal, der vil være til rådighed pr. person, i 2030 vil være faldet til omkring 0,19 hektar fra ca. 0,25 hektar i dag.

Nye dyrkningsformer

Da det er en politisk nødvendighed, at jordens befolkning sikres tilstrækkelig og alsidig ernæring, er en generel effektivisering af landbruget uomgængelig. Landbrugsjorden skal give et væsentligt større og forbedret udbytte.

Uddannelse, kunstgødning, forædling, kunstvanding, bioteknologi, gensplejsning og pesticider vil være uundværlige faktorer for, at et væsentlig højere udbytte kan høstes i fremtidens landbrug.

Insekter, plantesygdomme og ukrudt er fortsat årsag til meget betydelige udbyttetab i alle de vigtigste afgrøder. Dertil kommer, at sygdomme overført af insekter (f.eks. malaria, gul feber og pest) hærger store dele af menneskeheden.

Det anslås, at det årlige tab af udbytte som følge af skadevoldere er ca. 42%. Uden kemiske plantebeskyttelsesmidler ville ca. 70% gå tabt. Tallene er globale gennemsnit, som dækker over meget store geografiske og afgrødemæssige forskelle.

Sprøjtemidler vil fortsat spille en væsentlig rolle

I et effektivt landbrug, hvor der er frihed til at vælge afgrøder og dyrkningsformer, kan kemiske plantebeskyttelsesmidler ikke undværes. Moderne teknologi med gensplejsede afgrøder, præcisionsjordbrug, integreret plantebeskyttelse, bedre varsling af skadedyrsangreb og mere optimal agronomisk adfærd vil efterhånden kunne reducere behovet for sprøjtemidler. Selv i gensplejsede afgrøder som f.eks. den insektresistente Bt-bomuld er sprøjtning med insektbekæmpelsesmidler nødvendig, da bomuldsplanten kun er modstandsdygtig over for relativt få insektarter.

Tilgængeligheden af billige bredspektrede ukrudtsmidler som glyphosat har gjort det muligt at dyrke afgrøder på en mere skånsom måde. Jordbrug, hvor jorden ikke pløjes - den såkaldte "no-till" bliver mere og mere almindeligt i Nord- og Sydamerika. Inden såningen sprøjtes med glyphosat, så plantedækket nedvisnes, og jordens struktur forbliver intakt. Herved reduceres risikoen for jorderosion, og jorden holder bedre på fugtigheden - alt i alt en miljøgevinst af ganske stor betydning i specielt prærielignende områder med let jord.

Udfordringen for Cheminova består i at udvælge de rigtige pesticider, der passer til fremtidens højteknologiske landbrug. Virksomheden skal være ekspert i at fremstille og markedsføre sådanne produkter hurtigt og effektivt i konkurrence med de multinationale giganter på verdensmarkedet.

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (1268 KB)