Auriga Magasinet nr. 2, december 2003
Moler og “anmeldte rettigheder”
En væsentlig del af Skamols betydelige molerreserver har hidtil været underlagt Råstoflovens regler om anmeldte rettigheder. Som følge heraf havde myndighederne ringe hjemmel til at forhindre udnyttelsen af disse reserver, blot Skamol fremlagde en acceptabel efterbehandlingsplan og stillede bankgaranti for retableringsforpligtelsen. Ifølge loven udløb de anmeldte rettigheder imidlertid den 1. juli i år.
Råstoferhvervet har længe haft et ønske om at få loven om anmeldte rettigheder forlænget. Det skete endelig i december 2002, hvor Folketinget vedtog en forlængelse frem til 1. juli 2028, dog forudsat råstofindvinderen genanmeldte sine gamle rettigheder hos myndighederne før 1. juli i år.
Skamol har som følge af den nye lov valgt at genanmelde alle sine rettigheder. Det medfører, at Skamol godt nok efter den 1. juli 2003 må ansøge myndighederne om indvindingstilladelser på lige fod med alle andre råstofindvindere, men skulle ansøgningen omfattet af en genanmeldt rettighed resultere i et afslag, kan Skamol kræve erstatning af staten.
Skamol har i mange år haft et godt samarbejde med myndighederne i forbindelse med råstofindvinding, og den nye retsstilling skønnes ikke at ændre på dette forhold. Skamol anvender selv ca. 55.000 tons og sælger derudover ca. 150.000 tons moler til det associerede selskab Damolin om året.
Den nye lov er således med til at sikre værdien af de vigtige molerreserver i de kommende mange år.
Fakta om moler
Moler findes kun et sted i verden, nemlig ved den vestlige Limfjord. Fra grave på bl.a. Mors og Fur udvindes årligt store mængder moler grundet stoffets unikke egenskaber. Ud fra moler fremstilles blokke, sten og mørtel, hvor materialets isolerende evner udnyttes inden for industri- og byggesektoren. Molergranulats absorberende evne gør det tillige velegnet til opsamling af spild i industrien samt som kattegrus. Endelig har molerpulver (diatoméjord) en række anvendelsesområder inden for den kemiske industri m.v.
Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (69 KB)
Teksten fra artiklen kan hentes her .doc (22 KB)
Øvrige artikler:
|