
	English

Auriga Magasinet nr. 2, december 2003

Reduceret jordbearbejdning i fortsat fremgang

Den pløjefri dyrkning vinder indpas i dansk landbrug.

Reduceret jordbearbejdning eller pløjefri dyrkning vil sige, at man ikke foretager den traditionelle pløjning eller harvning af landbrugsarealerne mellem høsten i sensommeren og såningen i enten efteråret eller foråret. I stedet sår man direkte i stubmarkens rester af den tidligere afgrøde, hvor glyphosat typisk anvendes til nedvisning af spirende frø og bekæmpelse af ukrudt før såningen.

Dyrkningsformen har været anvendt herhjemme fra begyndelsen af 70’erne, hvor man har eksperimenteret med flere forskellige former for reduceret jordbearbejdning. Den snittede halm blev brændt af for at gøre marken klar til såning, men indførelse af forbud mod halmafbrænding betød, at man i slutningen af 80’erne måtte finde nye metoder til den pløjefri dyrkning.

– Forskellig grad af jordbearbejdning er nødvendig ved denne form for dyrkning afhængigt af sædskifte og valg af afgrøder. Det helt afgørende er, at man har føling med tingene og følger med i udviklingen, så man drager nytte af de erfaringer, der gøres – ikke bare herhjemme, men også uden for landets grænser, mener Morten Laursen, der driver Assedrupgård lidt syd for Aarhus med 160 hektar.

Ploven blev solgt i 1998

Han overtog slægtsgården i 1987 som 8. generation – efter en sen og våd høst med masser af ærter.

– Efterårsarbejdet var vanskeligt, så jeg kørte bare over marken med harven – og såede efterfølgende med en traditionel såmaskine. Det gik godt – og så var interessen vakt for at fortsætte med eksperimenterne, fortæller den læreruddannede landmand.

I de første 10 år på Assedrupgård dyrkede Morten Laursen cirka en tredjedel af de 160 hektar efter den pløjefri dyrkningsmetode – og på baggrund af de gode erfaringer valgte han i 1998 at sætte ploven i jorden for sidste gang.

– Jeg har mange eksempler på, at muldlaget på mine marker er tykkere end hos naboen. Det er en af fordelene ved denne dyrkningsmetode. Det viste sig blandt andet i høsten 2002 efter et meget vådt efterår i 2001. Min jord var bedre drænet efter mange år med pløjefri dyrkning, og høstresultatet blev derfor acceptabelt – modsat mange andre steder, forklarer Morten Laursen.

Det ser anderledes ud

Ejeren af Assedrupgård ved godt, at holdningen til den pløjefri dyrkning blandt landmænd er forskellig.

– Der er mange landmænd, der synes, at en velpløjet mark med pæne plovfurer er det rigtige. Det tager jeg nu ikke så nøje, for jeg kan også huske, hvordan man i gamle dage lavede muld af kompost og halm. Det er nok forskellen på en mekanisk landmand og en biologisk landmand, men det afgørende for mig er, at muldlaget styrkes ved kun at arbejde i de øverste 4-5 cm modsat ploven, der går ned i 20-25 cm’s dybde, pointerer Morten Laursen.

Det praktiske arbejde

Efter høsten får stubmarken, der harves let en enkelt gang, lov at ligge i cirka 14 dage, før Morten Laursen behandler arealerne med 1-2 liter glyphosat pr. hektar for at nedvisne de spirende frø fra afgrøden samt eventuelle forekomster af ukrudt som kvikgræs.

Før såningen harves igen et par gange afhængigt af forholdene – den sidste gang i forbindelse med selve såningen, der sker med en vingeskærs-såmaskine med spredsåning i 3 meters bredde.

– Ud over besparelsen på adskillige liter dieselolie ved en traditionel pløjning er omkostningerne til materiel og mandetimer også reduceret væsentligt – uden at udbyttetabet er markant. Høstudbyttet ligger mange steder op mod 10 tons pr. hektar. Og jeg kan så med stor hastighed uden at være begrænset af en langsomt-kørende plov. For mig har det været en gevinst at vælge denne dyrkningsform på forskellige afgrøder som vinterhvede, vårbyg, rug og raps. Både udbytte og kvalitet er gennem årene forbedret, slutter Morten Laursen fra Assedrupgård.

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (133 KB)