Auriga Magasinet nr. 2, september 2004
1.400 hektar med gulerødder
Syd for Bordeaux ligger landbruget Pot au Pin, som er en af de største gulerodsproducenter i Frankrig.
Området sydvest for Bordeaux hedder Les Landes, og det er i kraft af sandjorden et ideelt område til dyrkning af en lang række forskellige grønsager.
På Pot au Pin har man netop købt en Alpha 4100 med Twin Force-systemet, og den erstatter den 5 år gamle tilsvarende model.
- Den gamle Alpha havde sprøjtet 64.000 hektar i løbet af de 5 år, og landbruget har også en Hardi-Evrard Meteor. Den nye Alpha har på den første måned kørt ca. 210 timer og været over næsten 1200 hektar, så der er tale om maskiner, der bliver effektivt udnyttet, siger områdeansvarlig Claude Pertoldi fra Hardi-Evrard.

Gulerodsproduktionen i Les Landes er enorm. Udbyttet pr. hektar er ca. 50 tons gulerødder om året, og på Pot au Pin dyrkes gulerødder på ca. 1400 hektar. Gulerødder sprøjtes mod flere sygdomme og skadevoldere.
I området finder man de 10 største gulerodsproducenter i Frankrig, som tilsammen leverer 71% af de franske gulerødder - og 13% af gulerødderne i hele EU.
Pot au Pin har ca. 1400 hektar med gulerødder - og derudover en stor produktion af blandt andet spisemajs, porrer, løg, bønner og græstæpper til golfbaner og haver m.v.
- For en kunde som Pot au Pin er det helt afgørende, at plantebeskyttelsen foregår effektivt og meget præcist. I dette område svinger luftfugtigheden meget, og mange gange foregår sprøjtningen om natten, hvor det er mest optimalt, forklarer Claude Pertoldi.
De 1400 hektar med gulerødder ligger spredt i et større område, fordi man kun kan dyrke gulerødder på samme mark hvert 5. år. Man har normalt et årligt udbytte på 50 tons gulerødder pr. hektar, hvor man høster gulerødder to gange om året. På Pot au Pin er der i alt 350 ansatte. Der er 50 på selve landbrugsdelen, mens der er 300 medarbejdere beskæftiget med at vaske og pakke gulerødderne.

Det er afgørende, at plantebeskyttelsen foregår præcist og effektivt. Twin Force-systemet vinder stadig større indpas hos de franske landmænd. Hardi-Evrards sælgere og teknikere følger op på salget med besøg ude i marken for at give professionel rådgivning.
- Netop i en avanceret grønsagsproduktion som på Pot au Pin har Twin Force-systemet vist sig at være meget effektivt. Lidt forenklet vil jeg sige, at det har taget 5 år at introducere dette system i markedet, men nu vil alle have maskiner med dette system, siger Claude Pertoldi ikke uden den franske stolthed i blikket med oplysninger om, hvor godt Hardi-Evrard er repræsenteret i den store franske "køkkenhave".
Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (141 KB)
Teksten fra artiklen kan hentes her .doc (24 KB)
Øvrige artikler:
|