Kommunikation
Hvordan kommunikerer vi med investorer og analytikere?
Auriga informerer her på hjemmesiden og via selskabsmeddelelser og aktionærbreve, som offentliggøres via NASDAQ OMX, Copenhagen. Umiddelbart efter offentliggørelsen er indholdet tilgængeligt her på hjemmesiden.
Du kan modtage e-mail med besked om offentliggørelse, hvis du tilmelder dig Aurigas E-mail Service.
Aurigas trykte årsrapport og Cheminovas trykte CSR-rapport udsendes automatisk til de aktionærer, der har bestilt publikationerne (tilvalgt abonnement). Bestil rapporterne til automatisk levering i InvestorPortalen (aktionærer) eller via Bestil information.
Aurigas aktionærbreve udsendes automatisk til alle aktionærer, som ikke har fravalgt at modtage aktionærbreve.
Regnskaber (årsrapport og delårsrapporter)
Regnskaber offentliggøres som selskabsmeddelelser fire gange om året.
I forbindelse med offentliggørelse af årsrapport og delårsrapport for 1. halvår præsenterer Auriga regnskaberne på et analytikermøde, der webcastes live (lyd og billede) inkl. telekonference.
I forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporter for 1. kvartal (Q1) og 3. kvartal (Q3) gennemføres en præsentation af regnskaberne via audiocast (lyd) med telekonference.
Regnskabspræsentationerne kan følges online her på hjemmesiden under Webcast & Telekonference, hvor man også kan tilmelde sig telekonference og stille spørgsmål til præsentationen. Webcast og audiocast inkl. telekonference findes 3 år i Aurigas webcast-arkiv.
Investorpræsentationer i forbindelse med regnskaber samt investormøder findes på hjemmesiden under præsentationer.
Derudover kommunikerer vi ved direkte kontakt til investorer, analytikere og andre enkeltinteressenter, på kapitalmarkedsdage, ved møder og seminarer for investorer i ind- og udland, samt i andre sammenhænge, hvor Auriga anmodes om at holde oplæg.
Elektronisk kommunikation - Oplys din e-mail-adresse i ejerbogen
Fremover vil vi udsende indkaldelse til generalforsamling via e-mail. Det er derfor vigtigt, at aktionærer angiver en e-mail-adresse i InvestorPortalen, såfremt man ønsker at modtage indkaldelse til fremtidige generalforsamlinger. Aktionærer kan dog stadig angive i InvestorPortalen, at man ønsker at få indkaldelsen tilsendt med almindelig brevpost.
I InvestorPortalen kan aktionærer også abonnere på Aurigas årsrapport, Cheminovas CSR-rapport og aktionærbreve til automatisk levering enten på e-mail eller med posten.
Se også:
Finanskalender
IR-aktiviteter
IR-politik
Stakeholder-politik
|